Gratis brænde og flis fra Fæld & Fræs

Gennem vores Facebook-gruppe tilbyder vi løbende gratis brænde og flis fra vores opgaver. På den måde får træet nyt liv lokalt i stedet for at ende som affald. Tilbuddene afhænger af, hvad vi har til rådighed, og bliver annonceret i gruppen.

Sådan får du gratis brænde og flis

Sådan får du gratis brænde og flis

Når vi har brænde eller flis til rådighed, lægger vi et opslag i vores Facebook-gruppe med information om mængde, størrelse og afhentningssted.

Tilbuddene afhænger af de opgaver, vi udfører, og derfor kan både mængder og typer variere. Der vil heller ikke altid være brænde eller flis tilgængeligt. Som udgangspunkt skal du selv sørge for afhentning, læsning og transport, medmindre andet står i opslaget.

Bliv medlem af gruppen, og hold øje med de seneste opslag, når der kommer nye muligheder for at hente gratis brænde eller flis.

Mød Bente – vores flishugger

I lang tid har vi haft et ønske om også at kunne tilbyde gratis flis til medlemmerne af vores Facebook-gruppe. Derfor har vi sparet op til en professionel flishugger, og nu er den endelig blevet en del af Fæld & Fræs.

Maskinen er en TP 760 fra 1997 og har fået navnet Bente. Hun skal hjælpe os med at omdanne grene og andet træmateriale til flis, så endnu mere af træet fra vores opgaver kan komme lokale til gavn.

Mød Bente – vores flishugger
Vi investerer i løsninger – ikke i prestige

Vi investerer i løsninger – ikke i prestige

Mange ville måske have valgt en helt ny maskine, men det har aldrig været vores tilgang. Vi går mere op i kvalitet, holdbarhed og funktion end i, om en maskine er ny eller ser flot ud.

Bente har et lavt timetal, er blevet passet godt på og er bygget som en professionel entreprenørmaskine. Det vigtigste for os er, at hun kan løse opgaven ordentligt og være en del af Fæld & Fræs i mange år fremover.

Sammen giver vi træet nyt liv

Bentes opgave er at omdanne grene fra træfældning og beskæring til flis, som kan bruges i haver, bede, på stier og til andre lokale projekter.

Facebook-gruppen er vokset til 2.500 medlemmer, og sammen har vi allerede sørget for, at 33 tons brænde er blevet brugt igen. Fremover vil gruppen derfor både være stedet, hvor medlemmer kan finde gratis brænde og gratis flis, når vi har noget til rådighed.

Vi fælder træerne, og gruppens medlemmer giver materialerne nyt liv. På den måde reducerer vi spild og udnytter ressourcerne bedre lokalt.

Sammen giver vi træet nyt liv